Verdens bedste bøger

De nordiske klassikere - oktober 2009

2009-01-30T12:47:00.001+01:00

Næste store bogcafe (om de nordiske klassikere) er skudt i gang og kan følges på følgende blog: http://nordiskevej.blogspot.com/

Tak

2008-10-05T20:04:00.004+02:00

Tak for denne gang - og mange tak til Peter Søholm Simonsen der i billeder har fanget stemningen fra den STORE klassiker bogcafé. En stor tak til vores hjælpere for den uvurderlige praktiske hjælp før, under og efter bogcaféen. Og endelig mange tak til vores kagekone Jette, der havde rullekufferten proppet til randen med over 300 sprøde Madeleinekager.

Veloverstået bogcafe

2008-10-03T20:45:00.010+02:00

Hej Ove og Tine

Hvor er det bare dejligt, at dagen forløb planmæssigt, og at alt klappede.

Selvom min krop svigtede mig med sygdom (hvad ligner det), så nød mit sind dagen og den store oplevelse det var at få alle de tanker og ord ud af kroppen og ud til et veloplagt publikum.

Når jeg kommer tilbage, skal vi vel have en snak om bogcafeen, om forberedelserne og alle vores andre erfaringer i det hele taget.

En vis Kenneth drager på drømmetogt.

Det er tid!

2008-10-03T12:38:00.003+02:00

Så!
Nu rungede den.
Først et varsel i toner, så uigenkaldeligt timeslaget.
(Woolf)

Nu har vi skrevet, snakket, diskuteret og blogget om klassikere i ½ år. I dag vil vi så fortælle om dem.

Vi glæder os meget!

Bi nu blot..

2008-10-01T10:28:00.003+02:00

Bi nu blot du skjønne, med de flaksende sommerfugle i maven, og lad dig berolige og lede af dine to altid loyale og litteraturelskende beskyttere.
Lad inspirationen komme til dig :
Muse fortæl mig om manden den aldrig forlegne ..... ...... Syng mig, Gudinde en sang og begynd hvor du vil på historien. (Homer)

Vågn til kamp af jer dvale til den allersidste dyst...

2008-09-24T09:12:00.005+02:00

Sig mig, I to, der så ofte
har stået mig bi i nød og trang,
Hvad venter I jer her […]
af dette vort projekt?….
(Goethe)

Nå I to! Så er der knap en uge tilbage. Hvad er status?

Jeg har bænket mig bag skærmen; omgivet af de 4 tunge værker jeg skal forsøge at servere med indsmigrende lethed om en uges tid.

Goethe og Dickens puffer til hinanden for at komme til at se med over skulderen, Dostojevskij jamrer over tidernes forfald og Fru Woolf kæderyger sammenbidt...

Nu skal guldkornene findes og formuleres.

Men trods alt glæder jeg mig til at stå i Glashjørnet under englene med flaksende sommerfugle i maven.

De små synger...

2008-09-24T08:53:00.005+02:00

At kalde Händel og Dvorak for små klassikere er næsten blasfemisk, men vi har en bagtanke med det.

Hans Peter Rasmussen sidder ved flyglet og har med nænsom hånd udvalgt en perlerække af de store klassiske komponisters korte værker.

Glæd dig til smagsprøver på Haydn, Dvorak, Borodin, Arensky, Händel og Jersild.

Odysseen

2008-09-16T08:10:00.002+02:00

Her hvor det vrimler med "fesne" kommentarer vil jeg berette om Odysseus' snarlige hjemkomst - han har netop passeret Sirenernes lokkende sang og Schylla og Charybdis fangearme og forslugne gab. Netop opvågnet på den fagre ø Ithaka- ser han for sit indre den ventende Penelopeia.
De bejlende bøller kan bare vente sig - nu kommer han.

Læsning af Moby Dick

2008-09-14T10:11:00.003+02:00

Min læsning af Moby Dick er midlertidigt sat på pause. Jeg har haft andet at tænke på de seneste dage.

Vores nyfødte datter er dog ved at finde en god soverytme, så det varer nok ikke længe, før jeg igen kan begive mig ud på de store verdenshave på jagt efter den hvide hval.

Derudover har jeg også lige Hamlet, som jeg skal have læst igen. Heldigvis er Hamlet og jeg gamle venner, det er blot et stykke tid siden vi har mødtes sidst.

Mrs. Dalloway sagde, hun selv ville købe blomsterne

2008-09-10T15:35:00.006+02:00

Virginia Woolfs klassiker starter med dette helt vidunderlige anslag. En helt enkel klar sætning. Kort, klar, præcis.

Pause…

Og så kommer syndfloden af ord, sindsstemninger, sanseindtryk, erindringer i et sandt sansebombardement af tankestrømme. Et virvar uden pauser, kapitler eller tydelig overgang mellem fortællerstemmerne...

Kærlighedserklæringen til Londons hektiske summende liv minder mig meget om Toni Morrisons hyldest til New York i hendes fremragende bog Jazz.

Men alt er langt fra idyl hos Woolf:
"Verden har løftet sin pisk ; hvor vil den ramme?"

Jeg læser frygtsomt videre...

Efterrationaliseringens tid er kommet

2008-09-07T15:36:00.002+02:00

Efter 100 års ensomhed meldte sandhedens time sig. Til min store skuffelse levede den ikke op til mine forventninger - den der glæde ved at vende tilbage til den - den fandt jeg aldrig. Så efter imødekommende og venlig konsultation hos mine to medkombattanter - er jeg nu sprunget hovedkuls ud i Middelhavets lokkende bølger på jagt efter Odysseus - og dér fandt jeg genkendelsens glæde. Homer kommer.

Ulven kommer...

2008-09-05T14:45:00.000+02:00

Oven på de 3 tunge herrer med neurotiske antihelte og store dramatiske armbevægelser trænger jeg til et stilskifte.

Lidt kvindelig intuition skrevet med en hvas pen. En beskrivelse af en eneste dag sitrende af sindsbevægelse.

Hvem er bange for Virginia Woolf? Bare det ikke er mig…

Om min kamp med den store kolos

2008-09-03T10:59:00.005+02:00

Her kommer lige endnu en godbid fra 'Moby Dick', som jeg er ved at blive helt forelsket i:

"Men også den rige mand lever som en czar i et ispalads, der er bygget af stivfrosne klagesuk, og da han er formand for en afholdsforening, drikker han kun forældreløse børns lunkne tårer."

Her får I lige et kort overblik over mine tanker:

Dante > Zzz
Melville > :O)

Dante vs. Melville

2008-09-02T11:14:00.005+02:00

Mine overvejelser om at bytte 'Den guddommelige komedie' ud med 'Moby Dick' fik lige et skub i ryggen, da jeg begyndte at bladre i 'Moby Dick'. Prøv bare at høre her, fra den første side:

"Når jeg mærker, at jeg er ved at blive bister i mundvigene, når min sjæl er fyldt af grå novembervæde, når jeg uvilkårligt standser foran ligkistemagasiner og slutter mig til alle ligtog, jeg møder, og ganske særlig når min humørsyge i den grad får overtaget, at der skal en stærk moralsk principfasthed til, for at jeg ikke med fuldt overlæg skal gå ud på gaden og systematisk begynde på at slå hatten af folk - da er jeg altid klar over, at det er på høje tid at komme til søs, så hurtigt jeg kan."

Det er jo helt fantastisk, både morsomt og dybsindigt. Det lyder sgu som noget af en "grumpy old man". Og her er vi altså bare ganske få linier inde i romanen.

De 571 nyoversatte sider ryger med hjem i tasken, så må vi se, hvad der sker.

Mørkets hjerte banker

2008-08-31T15:25:00.002+02:00

Så er jeg færdig med romanen "Mørkets hjerte" og er nu igang Olof Lagercrantz's bog om Mørkets Hjerte. Men som sædvanlig chokerer den : kraftfuld, fascinerende, afskyvækkende og dragende på én gang. Men denne gang har jeg opdaget et nyt aspekt ved den. Den er faktisk en af de mest læserinddragende bøger jeg læst - det vil jeg prøve at gøre rede for på bogcaféen. Men som vi har talt om flere gange her på bloggen - så er det at læse en klassiker som "Mørkets hjerte" som at komme ind i et velkendt hus; hvor man føler sig hjemme, men hver gang opdager man en ny vinkel, krog, vindue dør - Puha hvor er den go'.

En tro følgesvend

2008-08-28T13:30:00.002+02:00

Læsning af klassikere afføder et behov for at blive holdt lidt i hånden (og aet på kinden)

Det med kinden klares godt her på bloggen, mens det andet behov opfyldes af litteraturen om bøgerne, der har hjulpet os på vores tunge vej.

Derfor vil vi på vores bogcafé i oktober fremhæve et skønsomt udvalg af bøger om bøgerne, bøger om klassikere generelt og endelig et udvalg af de ander bøger vores udvalgte forfattere har skrevet.

Slutspurt...

2008-08-26T15:24:00.003+02:00

Nu er vi snart ved at nå sidste måned i vores klassikermaraton.

Ove dribler med sin bog nr 4 eller 5, Tine er forpustet over Dickens og Kenneth er tavs oven på ferien.

Men der er håb og madglæde forude: Vi kan nu garantere Madeleinekager bragt fra Hovedstaden og bagt med nænsom hånd og et drys kærlighed til klassikerne.

Det bliver en dejlig fredag...

Mr. Pip

2008-08-21T15:00:00.001+02:00

Dickens styrke er de sproglige piskesmæld, der pludselig lyner gennem luften og splintrer trivialiteten. Som når han beskriver en fjern slægtning på denne måde: ”Hun var en kusine – en ugift kvinde med mavebesvær, som kaldte sit snæversyn for religion og sin fordøjelse for kærlighed”

Eller hvad med dette smukke ræsonnement Pip når frem til:
”Himlen skal vide at vi aldrig behøver at skamme os over vores tårer, for de er regn på det jordens støv, der blinder vores øjne og lægger sig på vores hårde hjerter”

Og stakkels Mr. Pip, der nu i god tro går rundt i Londons gader og leger levemand! Vil han klarer pynten?
Dickens leger med mig som læser ved at skildre alle personer ud fra Pips tro på det bedste i mennesket. Så jeg sidder som på nåle: hvem er ven og hvem er fjende? Og vil Mr. Pip være helt fordærvet, når jeg vender sidste blad i bogen?

Hårdt arbejde !

2008-08-20T21:35:00.004+02:00

Indrømmet - jeg er blevet overrasket over hvor krævende "100 års ensomhed" er. Men hvis man arbejder med den, opdager man, at det kommer tidobbelt igen. Igen en bog jeg aldrig bliver færdig med - og som jeg nu er utrolig glad for at have fået "ind på bogen". Og check så lige det sidst tilkomne citat under guldkornene.

Du og Jeg, Alfred

2008-08-13T18:15:00.004+02:00

100 sider inde i Dickens mesterværk kan jeg kun sige at mine forventninger i den grad er opfyldt! Det eneste jeg fortryder er at jeg først får læst Dickens nu.

Persongalleriet minder om Dostojevskij, men sprogets finurlige lethed og loyaliteten i øjenhøjde med barnet gør forskellen. Forholdet mellem lille Pip og Joe må være rollemodeller for Emil og Alfred i Småland. Astrid Lindgren har også læst Dickens.

Eller også er det bare som Ove så fint tidligere har fremhævet i denne blog:
"De store fortællinger er dem man har hørt, og vil høre igen. Dem, man kan kan træde ind i hvor som helst, og finde sig behageligt til rette i"

Suppe og Kanoner på Jomfru Ane Teatret

2008-08-06T11:13:00.004+02:00

Jomfru Ane Teatret støver også klassikerne af og gør kanonerne klar i slutningen af september.
Her er en lille smagsprøve fra deres hjemmeside...

Suppe & Kanoner - 13. sept til 4. okt
- et spil om den gode smag!

To kvinder er ved at gøre klar til et foredrag, mens de serverer en fortryllende suppe for publikum. Foredragsholderen er forsinket, men de to kvinder falder over en kuffert fuld af gamle kanoniserede tekster. De dykker ned i teksterne, men afbrydes snart af den forsinkede foredragsholder, som nok ved, hvordan man behandler en kanon! I samarbejde med AOF og Gyldendal har vi inviteret 17 forskellige foredragsholdere. Ingen ved, på hvilken forestillingsdag, hver enkelte møder op.

Det kan være... Peter H. Fogtdal - Jakob Levinsen - Erik Aschengreen - Alette Schavenius - Anne-Marie Vedsø Olesen - Ursula Andkjær Olsen - Kristian Ditlev Jensen - Lone Hørslev - Egon Clausen - Johannes Andersen - Lotte Heise - Camilla Møhring Reestorff - Naser Khader - Morten Albæk - Georg Metz - Kim Lilholt Ruggaard ...

Jeg tilstår..

2008-07-31T13:35:00.001+02:00

Jeg "faldt" over Eremitkrebsene - og jeg nyder det!

Om de store historier

2008-07-28T12:57:00.002+02:00

På min vej gennem bøgerne til september måneds bogcafé er jeg kommet Arundhati Roy´s "De små tings gud" og stødte på denne sentens som passer fantatisk til vores klassikere:

Det gjorde ingenting at historien var begyndt, for Khatakali opdagede for længe siden at hemmeligheden ved store fortællinger er at de ikke har nogen hemmeligheder. De store fortællinger er dem man har hørt, og vil høre igen. Dem, man kan kan træde ind i hvor som helst, og finde sig behageligt til rette i. De narrer ikke folk med gys og uventede slutninger. De overrasker ikke folk med det uforudsete. De er så velkendte som det hus hus man bor i. Eller duftens af ens elskedes hud. Man ved hvordan de slutter, og dog lytter man som om man ikke ved det. På sammme måde som at selv om man ved man skal dø en dag, lever man som om man ikke skal. I de store fortællinger ved man hvem der overlever, hvem der dør, hvem der finder kærligheden, hvem der ikke gør det. Og dog vil man vide det igen.
Det er deres mysterium og deres magi.

Lidt nyt fra min aktuelle læsesituation

2008-07-23T09:49:00.004+02:00

Jeg er nu godt i gang med 'Den guddommelige komedie', som heldigvis ikke er så tung at læse, som jeg havde frygtet. Men efter 'Ulysses' virker alting også så let.

Efter en del refleksioner er jeg kommet frem til, at jeg holder fast i 'Ulysses' og 'Processen', da jeg mener, at det er nødvendigt at have et par modernistiske klassikere med til bogcafeen.

Så indtil videre er det kun 'Den guddommelige komedie', jeg er i tvivl om. 'Hamlet' er helt sikkert på programmet.

Ove og jeg snakkede den anden dag om, hvilke emner vi finder interessante i forhold til vores egen personlige "klassiker". Mit mest velovervejede bud må være Jose Saramagos 'Det år Ricardo Reis døde'.

Desværre kom jeg til at kigge i udlånsstatistikken. Jeg er på grådens rand, parat til at opgive alt. Hvordan kan en af den nyere litteraturs største værker have så foruroligende få udlån? Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er mig eller resten af Aalborg, der har brug for litterær krisehjælp.

Vamos a la playa...

2008-07-15T20:21:00.003+02:00

På natbordet ligger Mr. Dickens og Fru Woolf side om side og blinker indsmigrende til mig.
Men forgæves...

Jeg er blevet ført ud på et sidespor af Señor Padura. Så nu går turen til Cuba med Mario Conde som rejsefører...

Vamos!

Pause.

2008-07-14T13:18:00.004+02:00

Efter 900 sider ud af de 3000 På sporet af den tabte tid - tager jeg en lille pause, men status er, at jeg ganske enkelt må fuldføre det, andre muligheder findes ikke - så derfor vender jeg hurtigt tilbage. Der er lige en anden bogcafé der skal passes.
Jeg glæder mig til at vende tilbage til Proust.

Luft, luft!...

2008-06-30T22:11:00.003+02:00

Jeg har nu vendt sidste side i Forbrydelse og Straf og klappet murstensromanen sammen: 678 sider , 932 gram er nu gennemlæst og ved at blive fordøjet.

Det var sine steder en hård omgang med en anelse tomgang til sidst, men et mesterværk og en klassiker; ingen tvivl om det. Den er evig aktuel i sin tematik, overraskende og for ud for sin tid.

Men i denne tid hvor light produkter sætter dagsordenen, har Dostojevskij nok desværre svære odds...

På sporet af...

2008-06-20T18:27:00.002+02:00

Halvejs inde i 1 del af På sporet af den tabte tid, er det tid til en lille status. Og ... der er ingen vej ud igen - jeg er blevet lukket ind i en sprogrigdom og metaforik med så stor almenmenneskelig værdi, at man bare ikke giver slip igen. Lida sagde i en kommentar, at hun glædede sig til at høre hvor den tabte tid var blevet af - og faktisk så er den vist slet ikke forsvundet, fordi Proust blot beskriver en virkelighed der har gjort sig fri af tidens regler.
Min partner på vejen gennem læsningen af Proust er i første omgang Olof Lagercrantz og hans "At læse Proust" - Nå, men jeg fortsætter min ferie med Proust!!

Dostojevskij og Doktor Frank

2008-06-15T14:03:00.004+02:00

Lige en kort status her 500 sider henne i Forbrydelse & Straf:

Jeg må beundrer Dostojevskijis evne til at få en tung moralsk sværvægter til at forvandle sig til en "page-turner".

Der er en gribende fremdrift i historien. Han spiller på alle tangenter og især læserens nysgerrighed. Styrken er hans brug af dialog, indre monolog, udtalte tanker og fortællerstemmen der ind imellem uddyber.

Disse polyfone fortælletræk blandes med personer af nærmest romanblads karakter:

Den døende stedmor der driver steddatteren ud i prostitution for at kunne brødføde de 3 små søskende.
Den rige snu embedsmand der prøver at få den fattige smukke stolte guvernante til at gifte sig med ham af taknemmelighed.
Den tungsindige, lidende, smukke martrede hovedperson der driver sig selv ud i et liv som morder.

12 runder

2008-06-11T14:03:00.002+02:00

Efter et par dages hvilepause fra prosaens underfundigheder (- eller Joyces afvisende skrivestil), har jeg kastet min naive sommerglæde over Kafka. Snak om potentiale til et stykke konfrontationsmodernistisk lyrik! Kafka vs. sommerglæde. Den store modernistiske mester møder den unge sommerglæde i 12 runder.

Jeg tror aldrig, at jeg har læst det hele af 'Processen', så det er rart endelig at have en god undskyldning (sjovt som det også gjorde sig gældende for Ulysses).

Hvis jeg vælger at tage 'Processen' med til bogcafeen, så må det vist også være nok modernistiske prosaister for én bogcafe.

Ny udfordring

2008-06-10T20:51:00.003+02:00

Så er tiden kommet til Proust og romanværket "På sporet af den tabte tid". Skyum-Nielsen skriver i efterordet følgende:
"Der findes bøger i verdenslitteraturen, som mange har en mening om uden nogen sinde at have læst dem. Der gives også værker som læsere har måttet opgive, hver gang de har forsøgt at læse dem. Men så er der også bøger, som mange læser igen og igen, og som den hjemmevante kan springe ind i snart sagt overalt: Straks er man tilbage i deres gavmilde rum. Den slags bøger gives der såmænd ikke mange af. "På sporet af den tabte tid" er en af dem. Har man én gang været der, vender man glad tilbage, og bliver der for hvert ophold i endnu længere tid."

Med disse opmuntrende ord fra Erik Skyum-Nielsen begiver jeg mig trygt i gang med de næste ca. 2800 sider - Allez!!!!!!

Sidste update på Ulysses

2008-06-06T09:46:00.003+02:00

Dette bliver den sidste graf angående læsningen af Ulysses. Som det fremgår af grafen, mangler jeg nu cirka 30 sider, de bliver læst her i weekenden.

Det har på alle måder været en krævende, udmattende, tung og voldsomt besværlig opgave at læse Ulysses. Heldigvis har det også fra tid til anden været tilsvarende interessant, inspirerende og givende.

Tilbage er bare at få nedskrevet alle tankerne om bogen, så jeg kan fortælle om den til oktober. Problemet er bare, at jeg stadig har et ambivalent forhold til romanen.

Out, damned spot!

2008-06-04T12:45:00.000+02:00

Hedebølgen har også ramt mig - og Raskolnikov. Det går ikke godt for ham! Her 160 sider inde i bogen er hans tilstand noget sølle.

I de klareste øjeblikket står han op fra sine febervildelser og skrubber de usynlige blodpletter af tøjet - som en lille hilsen til Lady Macbeth måske.
Hvad kan der dog ikke nå at ske på de resterende 500 sider!

Det der slår mig mest her i starten er den uhørte detaljerede brutalitet (nu håber jeg ikke at jeg røber for meget...) drabet skildres med. Det er brutalt, ækelt og væmmeligt.

Dostojevskij har en fantastisk måde at beskrive virkeligheden på - og en endnu mere virkelig måde at beskrive fantasien på. Hvad er hvad? Det ved hverken jeg eller Raskolnikov i øjeblikket.

Hedeslag

2008-06-04T11:04:00.002+02:00

I et anfald af hedeslag fandt jeg pludselig mig selv foran skranken hos Arnold Busck i går eftermiddags i færd med at investere i min helt egen kopi af Ulysses!

Jeg formoder at min overophedede hjerne i et kort øjeblik har forestillet sig, at den klassiker skal hjem og stå på hylden, så jeg har nem adgang til den, næste gang jeg får en litterær hjerneblødning og trænger til at læse noget uforståeligt.

Kom regn og blæst i morgen, så ej jeg bliver trukket væk fra min vigtige opgave: Læs Ulysses! Læs, læs, læs!

Ulysses og ingen vej tilbage

2008-05-29T13:25:00.004+02:00

Her er den seneste update på min Ulysseslæsning. Bemærk venligst den eksplosive vækst i antallet af læste sider. I kan ikke forestille jer antallet af timer, der ligger til grund for den stigning.

Handlingen? Tja, efter et morsomt kapitel, der nærmest opløste sig selv i takt med, at personerne i handlingen blev mere og mere fulde, er jeg nu løbet ind i en mur! Det efterfølgende kapitel er et stykke absurd drama, hvor fx universets ende optræder personificeret med skotsk accent!

Raskolnikov

2008-05-28T14:36:00.003+02:00

Med rystende hænder og alvorligt blik har jeg for nedrullede gardiner læst første kapitel af Dostojevskijs tunge skæbneværk. Det lover godt!

Ikke lige den typiske sommerlæsning måske, men handlingen foregår dog i højsommeren i Skt Petersborgs trange svedige gyder.

Han er en skidt fyr, ham Raskolnikov. Jeg håber ikke, at jeg er på vej ud i dårligt selskab.

Ved vejs ende med Don Quixote

2008-05-25T19:57:00.003+02:00

Efter 1250 siders eventyr med Don Quixote og Sancho Panca er jeg nu ved vejs ende. - Og kan bare konstatere, at romanen har lige netop dét, der er årsagen til at vi er begyndt dette (tunge, er ikke mere det rette ord) projekt. Jeg vil skynde mig at lave min synopse, medens jeg stadig er fyldt op.
Go for it - Kenneth!!

Update på Ulysses

2008-05-22T11:50:00.002+02:00

Som I kan se af nedenstående graf, så varer det ikke længe før jeg er halvvejs gennem Ulysses. Forpustet? Yessir!

Færdig med Faust!

2008-05-20T14:09:00.004+02:00

Det uopnåelige
opnås her.
Det ubeskrivelige
bliver her gjort.

Dette kunne være vores nye motto for denne blog, men det er et citat fra det afsluttende vers i Goethes Faust!

Det tog angiveligt Goethe 60 år at skrive sin Faust historie i to dele færdig. Mit gæt er at de 55 år gik med at finpudse anden del... Den er drøj og lang. Men sine steder meget smuk og gribende.

Det sidste vers i bogen afsluttes med disse kloge ord:
Det evigt kvindelige
drager os opad.

Det må I så lægge i hvad I vil, mine herrer. Jeg er i hvert fald klar til at tage hul på næste klassiker... om et par dage.

Nyt fra en rugbrødsspisende, marathonløbende læsehest

2008-05-14T10:10:00.004+02:00

Efter en periode med først Saramagos 'Døden udebliver indimellem', siden Christian Mørks 'Darling Jim' (> Lida: Den synes jeg også rigtig godt om) og her til sidst Paulo Coelhos 'Heksen fra Portobello, er det endeligt lykkedes mig, som en anden Baron von Münchhausen, at hive mig op i mit eget hår - ud af den litterære sump af spændende, nye romaner. Det er slut med overspringshandlinger! Ikke flere litterærlige side- og krumspring!

Selvom det ofte føles som at spise tykke rugbrødsmader uden pålæg, fik jeg dog alligevel tygget mig igennem endnu 40 sider af Ulysses i går aftes.

Her er den opdaterede graf for mit Ulysses-marathonløb:

Fra Harzen til Hellas

2008-05-13T21:25:00.004+02:00

Jeg har nu med stor viljestyrke taget endnu en bid af Goethe. Første del var klart den mest appetitlige. Anden del minder mere og mere om min pensumliste fra Oldtidskundskab...

Goethe og jeg befinder os nu midt i Hellas med den skønne Helena, den snu Mefistofeles og den indtil videre stadig skrubbelløse Faust samt et væld af mytiske skikkelser: sfinxer, griffer, sybiller osv.

Jeg er nu 100 sider fra mål og tror stadig på et brag af en finale.
Hvordan står det til med jer?

Hvor er det stort ...

2008-05-03T10:31:00.002+02:00

400 sider henne i Don Quijote må jeg bare konstatere: hvor er det dog godt - Bogen har det der gør en klassiker - humor, vid, og mindst to overraskelser 1. Det er jo metalitteratur af bedste skuffe og 2. Person beskrivelsen overrasker - det vil jeg komme tilbage til.

Ulysses og overspringshandlinger

2008-04-28T11:55:00.003+02:00

Jeg oplever lidt for ofte, at jeg "kommer til" at læse i de forkerte bøger. Der ligger Ulysses og stirrer på mig, med sit uforståelige udtryk. Inden jeg har set mig om, ligger jeg på sofaen...med den nye Saramago i hånden. Hvad skete der lige der?

Nå, men så fik jeg da læst den (brilliant, for øvrigt!). Så måtte tiden da være kommet til Joyce igen...hov Christian Mørk? Hmm - I need to focus.

At følges med Don Quijote og Sancho Pancha

2008-04-28T08:25:00.004+02:00

På min færd gennem Spaniens forbrændte højslette sammen med Don Quijote og Sancho Pancha har jeg fået flere overraskelser. Én af dem var følgende: For at overtale Sancho Pancha til følge sig, lovede Don Quijote at erobre en ø, som Sancho Pancha derefter skulle være hersker over. Men da han efterhånden finder ud af, at der ikke er så mange øer inde midt i Spanien, så får han en anden idé - han vil erobre et helt land til Sancho Pancha - og det skal være ...........Danmark!!

Jeg må sige, at jeg efterhånden føler mig forbundet med de to galninge.

Exit Gretchen!

2008-04-27T15:06:00.004+02:00

Hvilken forrygende afslutning på første del af Goethes Faust! Jeg blev helt stakåndet af at følge med. Den angrende Faust der vil frelse lille Gretchen fra fængslet og en skæbne værre end døden. Det hele var der: Drama, vanvid, Gud og Fanden.

Ingen Indiana Jones uden Faust - siger jeg bare.

Opløftet og ivrig kastede jeg mig straks over anden del af Faust og nu... Lad mig bare sige at jeg sender mange tanker til min Oldlærer i gymnasiet, der ikke formåede at tryllebinde mig med de græske guder og tragedier... Tak til oversætteren Arne Rosenhoff for de gode noter!

Men trods modvind læser jeg tappert videre.

Ny Ulyssesgraf

2008-04-24T18:06:00.000+02:00

Efter en hård nats arbejde (ikke med at lave grafen), kan jeg her præsentere en ny graf for læsningen af Ulysses.

Skurk!

2008-04-23T14:11:00.004+02:00

131 sider af Goethes Faust ligger nu bag mig.

Doktor Faust selv er ret traurig. Det er Mefistofeles, der sætter kulør på historien. Sådan er det tit med skurke. Hvem skulle nu have troet, at Goethe havde humor, men det har han. Der er op til flere comic relief indslag. Lidt som i Shakespeare.

Jeg efterlod Doktor Faust i selskab med lille Gretchen i en havepavillion. Mefistofeles har skumle planer med ham og Faust har ingen skrubler.

Jeg glæder mig til at se hvor historien ender.

Jeg bærer med smil min byrde...

2008-04-21T13:09:00.004+02:00

Lidt selvforskyldt sidder jeg nu godt klemt inde mellem de to tunge drenge (og for en god ordens skyld vil jeg lige indskyde at det er Goethe og Dostojevskij der her er tale om - ikke Ove og Kenneth!)

I filmverdenen siger man at en komedie aldrig vil vinde en Oscar for bedste film. Det sætter tankerne i gang: Er en klassiker nødt til at være en tragedie? I virkeligheden er det jo en svær kunst at få folk til at grine.

Jeg er på vej ..

2008-04-21T10:20:00.003+02:00

Sammen med Don Quijote og den glade ganger Rosinante er jeg på skæve ben draget "den tunge vej" ud i verden for at gøre mig klar til denne nervedirrende og krævende Bogcafé.
Til min store glæde kan jeg læse, at Kenneth overvejer den uundværlige Kafka - så er plads til en anden af de uundværlige.
Hvad sympatilæsningen angår så forventer jeg, at være færdig med begge bind af Don Quijote inden Kenneth når til s. 178 af Ulysses - måske kunne vi mødes på side 433?

Toni Morrison

2008-04-16T14:30:00.004+02:00

På samme måde som Ove har forpligtet sig til at sympati-læse Ulysses, så jeg i de mørke timer ikke skal føle mig alene, vil jeg forpligtige mig til at lære Toni Morrison at kende. Tine skal jo heller ikke føle, at hun (sammen med Nobelpris-kommisionen) er den eneste, som sætter pris på TM. Et oplagt bud er nok 'Jazz'.

Status på Ulysses-læsningen

2008-04-16T09:52:00.000+02:00

Her er - på Tines opfordring - en graf, der viser, hvordan det går med læsningen af Ulysses. Den umiddelbare konklusion må være, at det går i et behersket tempo.

X-factor

2008-04-14T10:21:00.003+02:00

(red. næste gang du nævner x-factor, så sender jeg dig til Ukraine på polka-studietur/KG)

Jeg støtter helt klart op om, at vi skal have tre af de tunge og en personlig favorit. Du har ret i at det ikke skal blive for doserende. Vi må gøre det med et glimt i øjet og kærlighed til bøgerne. Det bliver også understreget af vores planer om de ydre rammer for bogcaféen: den røde løber, fortællere i gallatøj, hyggepianist, madeleinekager...

Forberedelserne til denne bogcafé er ved at udvikle sig til et studieforløb for mig: Jeg har i weekenden pløjet mig igennem 'Læseglæder'.Den giver et godt vue over mange kendte og ukendte klassikere. Jeg vil også læse Harold Blooms 'Hvordan man læser og hvorfor'.
Det er jo en væsentlig pointe, der er vigtig at få frem i denne bogcafé: hvad gør en bog til en klassiker? Eller for at sige det på nudansk: Hvorfor har en bestemt bog x-factor?
Jeg giver med glæde Blixen-stafetten videre. De eneste to jeg er stensikker på er : Good ol' Dosto og Herr Goethe. Jeg har ændret lidt i mine boblere. Der er stadig mange bobler i det badevand!
For du har ret: Jeg kan ikke være med til en klassiker bogcafé uden min store passion Toni Morrison. Gad vide om der findes andre end jeg og Nobelpriskommisionen, der sætter så stor pris på hende?

Egne favoritter

2008-04-12T23:10:00.000+02:00

Og vi har vel heller ikke endeligt besluttet, om vi skal have en enkelt personlig favorit med. Det er jeg i høj grad fortaler for, da jeg mener, at det er en god ide, at personliggøre det lidt, så vi bløder den meget seriøse og patos-befængte snak om Verdenslitteraturen (halleluja) op!

Her snakker Ove og jeg naturligvis Murakami. Ellers kunne jeg godt overveje fx Houellebecq eller Saramago.

Hvad siger I?

2008-04-12T23:00:00.000+02:00

Ja, det ser jo spændende ud Tine. Det er cool med Faust, men hvad skete der med Bliktrommen, er den røget i svinget? Og er Toni Morrison også strøget fra dine overvejelser?

Af boblerne hepper jeg helt klart på Blixen.

Andre boblere, som vi må have med i vores overvejelser:

- Hemingway
- Dickens
- Kundera
- Camus (jeg kunne godt selv være lidt interesseret i Den fremmede)

Den vægelsindede

2008-04-11T17:33:00.000+02:00

Jeg har nu bragt mine bud i spil. Det er stadig et meget åbent løb. Goethes Faust er i hus, så det bliver første livtag med mesterværkerne. Forbrydelse & Straf af Dostojevskij er reserveret på biblioteket. Emneordene lyder lovende: Mænd, mord og samvittighed!

Noget om ret

2008-04-11T09:11:00.000+02:00

Tine, nu har jeg givet dig administrative rettigheder. Således hviler nu den store byrde at gøre uret til ret på dine egne skuldre.

Så afventer vi blot, at den tredje musketer Ove melder sig til tjeneste.

For gud og fædreland: Lad der blive læst!

Keep on blogging in the free world!

2008-04-10T16:08:00.000+02:00

Så er banen kridtet! Og tonen slået an, kan jeg se... Men jeg er ved godt mod. Med oprejst pande tager jeg nu Rune T. Kiddes 101 mak og mesterværker under armen. Lad rejsen begynde. Lad os håbe at det ikke bliver på the Highway to Hell. En garde!

Bogcafe-blog

2008-04-10T12:44:00.001+02:00

Her er den så, vores fælles blog til bogcafeen om 'Verden bedste bøger'.

Tine og jeg syntes, at den var påkrævet...