Fredag d. 3. oktober 2008 (15.30-17.30) kastede vi os ud i et maraton af en bogcafe.
To timer i selskab med 12 verdensklassikere.
Værter: Ove Rasmussen, Tine Eggertsen og Kenneth Gjerulff
Ved flyglet: Hans Peter Rasmussen
På denne blog kan du følge vores forberedelser, vores refleksioner, vores frustrationer og vores kampånd i det ½ år kampen stod på.
Vi fortsætter med bogcaféer hver 1. fredag i måneden fra nu af og til april 2009.
Begynd allerede nu at glæde dig til bogcaféen om de store nordiske klassikere 2. oktober 2009...
Kommentarer er meget velkomne.
To timer i selskab med 12 verdensklassikere.
Værter: Ove Rasmussen, Tine Eggertsen og Kenneth Gjerulff
Ved flyglet: Hans Peter Rasmussen
På denne blog kan du følge vores forberedelser, vores refleksioner, vores frustrationer og vores kampånd i det ½ år kampen stod på.
Vi fortsætter med bogcaféer hver 1. fredag i måneden fra nu af og til april 2009.
Begynd allerede nu at glæde dig til bogcaféen om de store nordiske klassikere 2. oktober 2009...
Kommentarer er meget velkomne.
torsdag den 21. august 2008
Mr. Pip
Dickens styrke er de sproglige piskesmæld, der pludselig lyner gennem luften og splintrer trivialiteten. Som når han beskriver en fjern slægtning på denne måde: ”Hun var en kusine – en ugift kvinde med mavebesvær, som kaldte sit snæversyn for religion og sin fordøjelse for kærlighed”
Eller hvad med dette smukke ræsonnement Pip når frem til:
”Himlen skal vide at vi aldrig behøver at skamme os over vores tårer, for de er regn på det jordens støv, der blinder vores øjne og lægger sig på vores hårde hjerter”
Og stakkels Mr. Pip, der nu i god tro går rundt i Londons gader og leger levemand! Vil han klarer pynten?
Dickens leger med mig som læser ved at skildre alle personer ud fra Pips tro på det bedste i mennesket. Så jeg sidder som på nåle: hvem er ven og hvem er fjende? Og vil Mr. Pip være helt fordærvet, når jeg vender sidste blad i bogen?
Eller hvad med dette smukke ræsonnement Pip når frem til:
”Himlen skal vide at vi aldrig behøver at skamme os over vores tårer, for de er regn på det jordens støv, der blinder vores øjne og lægger sig på vores hårde hjerter”
Og stakkels Mr. Pip, der nu i god tro går rundt i Londons gader og leger levemand! Vil han klarer pynten?
Dickens leger med mig som læser ved at skildre alle personer ud fra Pips tro på det bedste i mennesket. Så jeg sidder som på nåle: hvem er ven og hvem er fjende? Og vil Mr. Pip være helt fordærvet, når jeg vender sidste blad i bogen?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Tine - hvor er det dejligt at høre om dine kommentarer til Dickens. Hvis jeg havde tiden ville jeg læse ham straks - men Proust - pust - Proust - venter.
Send en kommentar