Lidt selvforskyldt sidder jeg nu godt klemt inde mellem de to tunge drenge (og for en god ordens skyld vil jeg lige indskyde at det er Goethe og Dostojevskij der her er tale om - ikke Ove og Kenneth!)
I filmverdenen siger man at en komedie aldrig vil vinde en Oscar for bedste film. Det sætter tankerne i gang: Er en klassiker nødt til at være en tragedie? I virkeligheden er det jo en svær kunst at få folk til at grine.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
6 kommentarer:
Kære forfjamskede rødkindede kavalerine
Nej - rigtig at humoren ikke er så fremtrædende blandt klassikerne - det må vi vist liige tænke lidt over
Hej!
Det er et prisværdigt og ambitiøst projekt, I der har gang i!
Jeg er helt enig i, at den overvejende del af klassisk litteratur virker frygtelig trist/dramatisk/skummel. Men hvor nemt er det også at få respekt og blive anset for "klassisk", hvis ens talent er at være sjov?
Men der findes heldigvis nogle få humoristiske pionerer, som samtidig kan kaldes klassiske - og det er nok fordi, der ikke er tale om lagkagekomik men nærmere "wit" og satire.
Må jeg foreslå Oscar Wilde? Det skal nok ikke være "The Picture of Dorian Gray"..., men hvad med f.eks. "The Importance of Being Earnest"? Eller måske kunne noget af Mark Twain bruges til at lette trykket?
Mange hilsner
Gitte, den århusianske læsehest
Sjovt at du nævner Mark Twain. Vi talte netop om ham i dag. Så, måske skal jeg have støet min Huck' Finn af eller en af de andre. Jeg går i tænkeboks.
Humor
Faktisk så er Don Quijote, som jeg læser i øjeblikket, en utrolig blanding af humor, ironi og satire - man griner griner højt når man læser den - så humor er der, selvom det er en klassiker.
Fantastisk projekt (tak til Lida for at gøre opmærksom på den) - måske man skulle tage en tur til Ålborg til oktober!?
Men humor i klassiskerne: Shakespeare er vel ikke ligefrem umorsom, men det er selvfølgelig ikke romaner, så det tæller måske ikke helt. Tristam Shandy går for at være morsom (har været optimistisk nok til at købe den i mine universitetsdage, men ikke læst den), Canterbury Tales?, der må kunne findes en række, men sagen er måske, at humor forældes langt hurtigere end tragedie....
Hej Nanna og Gitte,
Jeg tror I har fat i en pointe: Humor forældes hurtigere end tragedie.
Tragedien rummer ofte det universielle, som vi alle kan forholde os til på tværs af tid: kærlighed, død, magt, afmagt... og satire.
Goethe har i hvert fald overrasket mig positivt med hans brug af satire.
Send en kommentar