131 sider af Goethes Faust ligger nu bag mig.
Doktor Faust selv er ret traurig. Det er Mefistofeles, der sætter kulør på historien. Sådan er det tit med skurke. Hvem skulle nu have troet, at Goethe havde humor, men det har han. Der er op til flere comic relief indslag. Lidt som i Shakespeare.
Jeg efterlod Doktor Faust i selskab med lille Gretchen i en havepavillion. Mefistofeles har skumle planer med ham og Faust har ingen skrubler.
Jeg glæder mig til at se hvor historien ender.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
Goethe sammenlignet med Shax... Det er lige før jeg napper Faust... den har fakta læst Den unge Werthers (ægte) lidelser... Ikke noget udsøgt fornøjelse, så vidt jeg erindrer... Men måske Faust, når nu du taler så godt for den;-)
Hep hep, Tine. Sikke det går.
Send en kommentar