Efter et par dages hvilepause fra prosaens underfundigheder (- eller Joyces afvisende skrivestil), har jeg kastet min naive sommerglæde over Kafka. Snak om potentiale til et stykke konfrontationsmodernistisk lyrik! Kafka vs. sommerglæde. Den store modernistiske mester møder den unge sommerglæde i 12 runder.
Jeg tror aldrig, at jeg har læst det hele af 'Processen', så det er rart endelig at have en god undskyldning (sjovt som det også gjorde sig gældende for Ulysses).
Hvis jeg vælger at tage 'Processen' med til bogcafeen, så må det vist også være nok modernistiske prosaister for én bogcafe.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
Jeg håber at du tager alle 12 runder uden at blive slået ud af sortsindets tjekkiske mester.
Jeg gisper lidt efter vejret i min boksekamp med hans russiske fætter...
Send en kommentar