100 sider inde i Dickens mesterværk kan jeg kun sige at mine forventninger i den grad er opfyldt! Det eneste jeg fortryder er at jeg først får læst Dickens nu.
Persongalleriet minder om Dostojevskij, men sprogets finurlige lethed og loyaliteten i øjenhøjde med barnet gør forskellen. Forholdet mellem lille Pip og Joe må være rollemodeller for Emil og Alfred i Småland. Astrid Lindgren har også læst Dickens.
Eller også er det bare som Ove så fint tidligere har fremhævet i denne blog:
"De store fortællinger er dem man har hørt, og vil høre igen. Dem, man kan kan træde ind i hvor som helst, og finde sig behageligt til rette i"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar