Oven på de 3 tunge herrer med neurotiske antihelte og store dramatiske armbevægelser trænger jeg til et stilskifte.
Lidt kvindelig intuition skrevet med en hvas pen. En beskrivelse af en eneste dag sitrende af sindsbevægelse.
Hvem er bange for Virginia Woolf? Bare det ikke er mig…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
Hej Tine
Ja, så lykkedes det at snige en kvindelig forfatter ind i et ellers så seriøst program ;o)
Og for øvrigt er jeg ked af, at jeg kaldte 'Den lille prins' for fesen. Men bortset fra det, var det et godt og motiverende møde. Jeg tror, vi skal have sådan et på selve dagen, så vi rigtig kan finde kampgejsten frem.
Send en kommentar