De nordiske klassikere - oktober 2009

Næste store bogcafe (om de nordiske klassikere) er skudt i gang og kan følges på følgende blog: http://nordiskevej.blogspot.com/

Tak

Tak for denne gang - og mange tak til Peter Søholm Simonsen der i billeder har fanget stemningen fra den STORE klassiker bogcafé. En stor tak til vores hjælpere for den uvurderlige praktiske hjælp før, under og efter bogcaféen. Og endelig mange tak til vores kagekone Jette, der havde rullekufferten proppet til randen med over 300 sprøde Madeleinekager.

Veloverstået bogcafe

Hej Ove og Tine

Hvor er det bare dejligt, at dagen forløb planmæssigt, og at alt klappede.

Selvom min krop svigtede mig med sygdom (hvad ligner det), så nød mit sind dagen og den store oplevelse det var at få alle de tanker og ord ud af kroppen og ud til et veloplagt publikum.

Når jeg kommer tilbage, skal vi vel have en snak om bogcafeen, om forberedelserne og alle vores andre erfaringer i det hele taget.

En vis Kenneth drager på drømmetogt.

Det er tid!

Så!
Nu rungede den.
Først et varsel i toner, så uigenkaldeligt timeslaget.
(Woolf)

Nu har vi skrevet, snakket, diskuteret og blogget om klassikere i ½ år. I dag vil vi så fortælle om dem.

Vi glæder os meget!

Bi nu blot..

Bi nu blot du skjønne, med de flaksende sommerfugle i maven, og lad dig berolige og lede af dine to altid loyale og litteraturelskende beskyttere.
Lad inspirationen komme til dig :
Muse fortæl mig om manden den aldrig forlegne ..... ...... Syng mig, Gudinde en sang og begynd hvor du vil på historien. (Homer)

Vågn til kamp af jer dvale til den allersidste dyst...

Sig mig, I to, der så ofte
har stået mig bi i nød og trang,
Hvad venter I jer her […]
af dette vort projekt?….
(Goethe)

Nå I to! Så er der knap en uge tilbage. Hvad er status?

Jeg har bænket mig bag skærmen; omgivet af de 4 tunge værker jeg skal forsøge at servere med indsmigrende lethed om en uges tid.

Goethe og Dickens puffer til hinanden for at komme til at se med over skulderen, Dostojevskij jamrer over tidernes forfald og Fru Woolf kæderyger sammenbidt...

Nu skal guldkornene findes og formuleres.

Men trods alt glæder jeg mig til at stå i Glashjørnet under englene med flaksende sommerfugle i maven.

De små synger...

At kalde Händel og Dvorak for små klassikere er næsten blasfemisk, men vi har en bagtanke med det.

Hans Peter Rasmussen sidder ved flyglet og har med nænsom hånd udvalgt en perlerække af de store klassiske komponisters korte værker.

Glæd dig til smagsprøver på Haydn, Dvorak, Borodin, Arensky, Händel og Jersild.

Odysseen

Her hvor det vrimler med "fesne" kommentarer vil jeg berette om Odysseus' snarlige hjemkomst - han har netop passeret Sirenernes lokkende sang og Schylla og Charybdis fangearme og forslugne gab. Netop opvågnet på den fagre ø Ithaka- ser han for sit indre den ventende Penelopeia.
De bejlende bøller kan bare vente sig - nu kommer han.

Læsning af Moby Dick

Min læsning af Moby Dick er midlertidigt sat på pause. Jeg har haft andet at tænke på de seneste dage.

Vores nyfødte datter er dog ved at finde en god soverytme, så det varer nok ikke længe, før jeg igen kan begive mig ud på de store verdenshave på jagt efter den hvide hval.

Derudover har jeg også lige Hamlet, som jeg skal have læst igen. Heldigvis er Hamlet og jeg gamle venner, det er blot et stykke tid siden vi har mødtes sidst.

Mrs. Dalloway sagde, hun selv ville købe blomsterne

Virginia Woolfs klassiker starter med dette helt vidunderlige anslag. En helt enkel klar sætning. Kort, klar, præcis.

Pause…

Og så kommer syndfloden af ord, sindsstemninger, sanseindtryk, erindringer i et sandt sansebombardement af tankestrømme. Et virvar uden pauser, kapitler eller tydelig overgang mellem fortællerstemmerne...

Kærlighedserklæringen til Londons hektiske summende liv minder mig meget om Toni Morrisons hyldest til New York i hendes fremragende bog Jazz.

Men alt er langt fra idyl hos Woolf:
"Verden har løftet sin pisk ; hvor vil den ramme?"

Jeg læser frygtsomt videre...

Efterrationaliseringens tid er kommet

Efter 100 års ensomhed meldte sandhedens time sig. Til min store skuffelse levede den ikke op til mine forventninger - den der glæde ved at vende tilbage til den - den fandt jeg aldrig. Så efter imødekommende og venlig konsultation hos mine to medkombattanter - er jeg nu sprunget hovedkuls ud i Middelhavets lokkende bølger på jagt efter Odysseus - og dér fandt jeg genkendelsens glæde. Homer kommer.

Ulven kommer...

Oven på de 3 tunge herrer med neurotiske antihelte og store dramatiske armbevægelser trænger jeg til et stilskifte.

Lidt kvindelig intuition skrevet med en hvas pen. En beskrivelse af en eneste dag sitrende af sindsbevægelse.

Hvem er bange for Virginia Woolf? Bare det ikke er mig…

Om min kamp med den store kolos

Her kommer lige endnu en godbid fra 'Moby Dick', som jeg er ved at blive helt forelsket i:

"Men også den rige mand lever som en czar i et ispalads, der er bygget af stivfrosne klagesuk, og da han er formand for en afholdsforening, drikker han kun forældreløse børns lunkne tårer."

Her får I lige et kort overblik over mine tanker:

Dante > Zzz
Melville > :O)

Dante vs. Melville

Mine overvejelser om at bytte 'Den guddommelige komedie' ud med 'Moby Dick' fik lige et skub i ryggen, da jeg begyndte at bladre i 'Moby Dick'. Prøv bare at høre her, fra den første side:

"Når jeg mærker, at jeg er ved at blive bister i mundvigene, når min sjæl er fyldt af grå novembervæde, når jeg uvilkårligt standser foran ligkistemagasiner og slutter mig til alle ligtog, jeg møder, og ganske særlig når min humørsyge i den grad får overtaget, at der skal en stærk moralsk principfasthed til, for at jeg ikke med fuldt overlæg skal gå ud på gaden og systematisk begynde på at slå hatten af folk - da er jeg altid klar over, at det er på høje tid at komme til søs, så hurtigt jeg kan."

Det er jo helt fantastisk, både morsomt og dybsindigt. Det lyder sgu som noget af en "grumpy old man". Og her er vi altså bare ganske få linier inde i romanen.

De 571 nyoversatte sider ryger med hjem i tasken, så må vi se, hvad der sker.

Mørkets hjerte banker

Så er jeg færdig med romanen "Mørkets hjerte" og er nu igang Olof Lagercrantz's bog om Mørkets Hjerte. Men som sædvanlig chokerer den : kraftfuld, fascinerende, afskyvækkende og dragende på én gang. Men denne gang har jeg opdaget et nyt aspekt ved den. Den er faktisk en af de mest læserinddragende bøger jeg læst - det vil jeg prøve at gøre rede for på bogcaféen. Men som vi har talt om flere gange her på bloggen - så er det at læse en klassiker som "Mørkets hjerte" som at komme ind i et velkendt hus; hvor man føler sig hjemme, men hver gang opdager man en ny vinkel, krog, vindue dør - Puha hvor er den go'.